De fleste strikkere har prøvet det: Man forelsker sig i en opskrift, køber garnet – og opdager først ved kassen, at projektet løber op i 1.200 kr. Eller det modsatte: Man vælger et billigt garn for at spare, og sweateren hænger slapt efter første vask. Begge dele kan undgås med ti minutters regnearbejde, inden du klikker “køb”. Her er metoden.
Har du ikke fundet opskriften endnu, så find strikkeopskrifter her – med garnforbrug pr. størrelse og dagens garnpris, så du kan regne prisen ud, før du beslutter dig. Og er budgettet stramt, er DROPS strikkeopskrifter et godt sted at starte: opskrifterne er gratis, og garnet sælges af næsten alle danske butikker.
Start med meter, ikke gram
Den vigtigste regel, og den de fleste springer over: garnforbrug regnes i meter, ikke i gram. 50 gram merino indeholder typisk 175–250 meter. 50 gram alpaka kan indeholde 110–170 meter, fordi fiberen er tungere. Står der “400 g” i opskriften, gælder det kun det garn, opskriften er skrevet til.
Regnestykket er simpelt: Gang antal nøgler i opskriften med løbelængden på det anbefalede garn. Det giver det samlede antal meter. Vil du bruge et andet garn, deler du med dets løbelængde og runder op.
Eksempel: Opskriften siger 9 nøgler à 180 m = 1.620 m. Vælger du et garn med 175 m pr. nøgle, skal du bruge 1.620 / 175 = 9,3 – altså 10 nøgler. Med 108 m pr. nøgle bliver det 15.
Tommelfingerregler til en voksen størrelse M
Har du ingen opskrift endnu, kan du bruge disse cirkatal:
- Sweater i tyndt garn (26–28 masker pr. 10 cm): 1.500–1.800 m
- Sweater i mellemtykt garn (20–22 masker): 1.000–1.300 m
- Sweater i tykt garn (14–16 masker): 700–900 m
- Cardigan: læg 10–15 % til for knapkanterne
- Oversize-modeller: læg 15–20 % til
- Herre XL: læg 25–30 % til
Snoninger bruger 15–25 % mere garn end glatstrik, og flerfarvet strik 20–30 % mere, fordi trådene løber bagpå.
Strikkefastheden bestemmer, om størrelsen passer
Meterne afgør prisen; strikkefastheden afgør, om sweateren passer. Opskriften angiver fx “22 masker × 30 pinde = 10 × 10 cm”. Dit garn skal kunne strikkes til det tal – på nogenlunde samme pind. Tjek banderolen: Står der 21–23 masker, er du tæt på. Står der 26, er garnet for tyndt, medmindre du holder det sammen med en tynd mohairtråd.
Og så den ene ting, ingen må springe over: strik en prøve, og vask den. Bomuld bliver længere, uld sætter sig, alpaka åbner sig. Mål først, når prøven er tør. Passer det ikke, skift pind – ikke garn.
Fiberen bestemmer resten
To garner med samme løbelængde og samme fasthed kan give to helt forskellige sweatre:
- Merino er elastisk, glat og blødt – det sikre valg til det meste.
- Uld (ubehandlet) holder formen og er varm, men klør nogle.
- Alpaka er varmere og tungere; det falder mere og strækker sig, hvis det ikke tørres fladt.
- Bomuld og hør er kølige, uden elasticitet – bedst til sommer og til rib, der ikke skal give sig.
- Mohair/silke holdt sammen med et andet garn giver den luftige, nordiske glød.
Vælg først, hvad sweateren skal kunne, og derefter garnet.
Sæt pris på det – før du køber
Når du kender antal nøgler, er prisen bare nøgler gange pris pr. nøgle. Her betaler det sig at kigge lidt bredere: Det samme garn i samme farve kan koste 20 kr. i én butik og 33 kr. i en anden, og på ti nøgler er det over 100 kr. En sweater i mellemtykt merino lander typisk på 250–400 kr. i garn – i et luksusgarn 1.000–1.400 kr. Forskellen er ikke kvaliteten alene; det er ofte bare løbelængden og butikken.
Husk ét nøgle ekstra
Farvepartier varierer, og du kan sjældent få det samme parti igen. Ét ekstra nøgle koster 20–70 kr.; en sweater, der mangler de sidste 30 gram i en anden nuance, koster et nyt projekt. Uåbnede nøgler kan som regel returneres – så det er den billigste forsikring, du kan tegne.
Kort sagt: Regn i meter, ram fastheden, vælg fiber efter brug, og sammenlign prisen, før du køber. Så bliver garnkøbet en beslutning i stedet for en overraskelse.
Comments are closed.