Hjertegarn

Det danske mærke Hjertegarn kan snart fejre sin 100-års fødselsdag. Siden 1926 har det familieejede firma arbejdet for at producere lækkert kvalitetsgarn til priser, hvor alle kan være med.

Gennem de sidste år har strik virkelig oplevet en revival, der betyder, at efterspørgslen efter garn og opskrifter er vokset hurtigere end nogensinde før – og Hjertegarn er vokset med opgaven. Lige meget hvad, du skal strikke, kan du finde det garn du søger her.

Oversigt over Hjertegarns kvaliteter her på filato.dk

  • Hjertegarn Arezzo Lin
  • Hjertegarn Blend Bamboo
  • Hjertegarn Blend/Tendens
  • Hjertegarn Extrafine Merino 120
  • Hjertegarn Extrafine Merino 150
  • Hjertegarn Kunstgarn
  • Hjertegarn Lima
  • Hjertegarn Merino Cotton
  • Hjertegarn Natur Uld
  • Hjertegarn Organic Trio
  • Hjertegarn Ragg-Strømpegarn
  • Hjertegarn Roma
  • Hjertegarn Vital

Fra deres hjerte til dine pinde

Strikning er en hobby og en måde at finde fred og tid til refleksion på i en ellers stresset hverdag. Alt det kræver er et par strikkepinde, en opskrift og et garnnøgle”, står der på Hjertegarns hjemmeside og parret med en vision om, at garn skal være til at betale for alle, er firmaet virkelig en pioner indenfor strik og garn som en måde at finde plads til at slappe af i hverdagen.

Det er helt tydeligt, at menneskerne bag mærket bruger lang tid på at sætte sig ind i, hvad der mangler på markedet og forsøge at skabe det, er kan bruges til at lukke det.

De mange blends af forskellige naturfibre vidner samtidig om en stor forståelse for de egenskaber de forskellige materialer har.

Det er derfor ikke underligt at Hjertegarn er Danmarks største udbyder af strikkegarn og at de samtidig har forhandlere i en lang række lande i hele Norden og Europa.

Sommerstrik i Hjertegarn

Når det kommer til sommerstrik, har udvalget længe været begrænset til bomuld og en smule hør, men det har helt sikkert ikke været det samme store og varierende udvalg der var, når det kommer til rigtige uldgarner. Det har Hjertegarn virkelig gjort noget ved med en række helt fantastisk bløde og effektfulde garner i forskellige blends, der giver dig de bedste egenskaber fra forskellige materialer.

Om du skal strikke en let og lække sommertop eller måske en kjole til dit barn, så er der rig mulighed for at finde farver og kvaliteter, der virkelig giver sommerstrik et løft.

Om det er Arezzo Lin, der er hør/bomuld/bambus, som virkelig formår at fremhæve de gode egenskaber ved hver eneste fiber. Det varmeisolerende og slidstærke fra høren, det absorberende, lette og skinnende fra bambus og det bløde og klassiske fra bomulden.

Eller Blend Bamboo, der er en skøn blanding af bambus og bomuld, så har du virkelig muligheden for at skabe strik, der er behageligt og smukt til sommerbrug.

Klassisk Nordisk strik i Hjertegarn

Den helt klassiske nordiske sweater med mønstret bol og måske en bort langs ribben på ærmer og krop er en model, der aldrig går helt af mode og med de forskellige spændende former for 100% ren uld fra Hjertegarn kan du strikke en klassiker med en lang række forskellige udtryk.

Om du er til den helt kraftige strik, der virkelig isolerer og holder dig varm helt ned til de rigtig kolde temperaturer som Natur Uld giver. De mere klassiske merino 120 eller 150 kvaliteter, der giver en glat og pæn overflade på mønster og strukturstrik eller om du foretrækker en mere slidstærk sweater, der kan holde til lidt af hvert og vælger at strikke den i Ragg-strømpegarn. Hjertegarn har et stort og varieret farveudvalg i alle kvaliteterne, så du kan skabe præcis det look du finder smukkest.

Barn og baby i Hjertegarn

Helt klassisk, blød og varm strik til baby og barn går aldrig af mode og før strik rigtig blev moderne igen var de fleste afhængige af kreative bedstemødre. I dag er babystrik en af de mest udbredte måder at komme i gang med at strikke på.

De små og fine modeller, der laves med stor koncentration og kærlighed er et rigtig godt sted at starte og det klassiske merino er et fantastisk garn, der både er taknemmeligt at strikke i og let at holde.

Den søde ventetid bliver blot endnu sødere, hvis du bruger den på at strikke små, lækre stykker tøj til din kommende guldklump. Og hvis du vil være sikker på, at der ikke er noget der kløer, kan du ikke finde et blødere garn end merino.

Det er så blødt og let at strikke i, at det kun kan blive en lillebitte succes, når jeres lille ny skal fragtes hjem fra hospitalet i hjemmestrik fra top til tå.

Kort sagt er Hjertegarn et dansk mærke, der brænder for at gøre strik tilgængeligt for alle. Selv om de ikke har egne fabrikker bliver garnet kun produceret på fabrikker, der lever fuldt op til forventningerne og kravene til de produkter Hjertegarn ønsker at levere til sine kunder.