Det er noget helt særligt at strikke dit eget tæppe i stedet for at købe en færdiglavet masseproduceret plaid i en butik. Med et kreativt tæppeprojekt er der strikning til mange gode timer i selskab med pinde og garn. Du får også et resultat som har en praktisk funktion og samtidig er smukt at se på.
I modsætning til mange af de små strikkeprojekter tager det længere tid at strikke et tæppe. Der skal bruges mere garn og det koster lidt mere end de hurtige karkludeprojekter. Men det er det hele værd – et tæppe er en investering til din bolig og vores fantastiske garner venter bare på at blive forvandlet til dejligt boligtilbehør. Hvid du mangler ideer og inspiration til dit hjem, har vi tilbehøret i tæpper i forskellige stilarter du vil elske. Det er de små detaljer som giver personlig stil til indretningen og der skal ikke meget til for at ændre på et udtryk.
Måske er du blevet træt af møblerne i din stue og ønsker lidt fornyelse? I stedet for at skifte møblerne ud er det en langt billigere løsning at strikke dit eget tæppe. Det pifter op på indretningen, skaber hygge og holder dig varm. Det er en nem måde at opgradere din sofa på og du kan strikke i kreative mønstre, dæmpede rolige nuancer, pasteller eller vælge efter sæsonen og højtidernes farver.
Prøv kræfter med de mange garntyper som findes i et hav af forskellige farver. Slip din kreativitet fri og oplev glæden ved de utallige teknikker. Der er stolthed i at færdiggøre et større strikkeprojekt og du kan også vælge at glæde familie eller venner med et smukt tæppe. Giv det i gave til en du holder af.
Flere af opskrifterne er en udfordring, da de består af meget flotte mønstre i bladmønster, firkanter med forskellige motiver i form af f.eks. hjerter, kombinationer af varierende stribestørrelser og fantasifulde hulmønstre. Der er stor forskel på sværhedsgraden i opskrifterne på de forskellige tæpper. Enkelte af vores designs er til dig med meget stor strikkeerfaring.
Vores garnmaterialer er slidstærke og i lækre bløde kvaliteter velegnet til strikkede tæpper, du kan putte og vikle dig i. De føles behagelige mod huden og indbyder til en lur eller en aften foran fjernsynet. Læg tæppet på armlænet, i benenden eller svøb dig i det på en af de kolde vinterdage. Tænd en masse stearinlys, lav en perfekt kop te og læs en god bog i sofaen. Det gør vinterdagen mere hyggelig og lun. Samtidig kan du glæde dig over dit eget personlige strikkeprojekt og den nye inspiration til interiøret.
Find inspiration med vores opskrifter i forskellige spændende mønstrer og strukturer. Kombiner tæppet med lækre puder i f.eks. silke og velour i matchende farver. Brug puder i forskellige størrelser og tilsæt farverige tæpper i lette garner og du har det perfekte tilbehør til havemøblerne i udendørssæsonen på terrassen. Tæppet er uundværligt på de kølige sommeraftener, hvor man alligevel gerne vil sidde ude.
Tag udfordringen op med et større strikkeprojekt og bliv endnu dygtigere til at strikke. Det er en helt ny verden der åbner sig.
Comments are closed.