Der er ikke noget skønnere strikkeprojekt end et yndigt babytæppe som kan bruges til at forkæle den lille ny med. Samtidig er det en perfekt gaveide til forældrene som barselsgave eller måske bare et dejligt projekt til dig selv.
Se flere opskrifter til baby her
Et babytæppe er super anvendeligt til mange formål og i starten kan det bruges som svøb til barnet, til at sove med eller til at lege på når barnet ligger på gulvet. Babyen kan putte i tæppet hvilket giver tryghed og en god start på tilværelsen.
Vi har de lækreste garnmaterialer i naturfibre i vores sortiment i blandt andet bomuld, bambus og uldvarianter. Med et babytæppe i bomuld får du et materiale som er nemt at vaske og med uld kan de gode varmeegenskaber udnyttes så kulden kan holdes ude. Et babytæppe i lækre uldkvaliteter er med til at holde babyen varm og dermed undgå at det får en forkølelse og bliver syg. Tæppet kan bruges som ekstra lag oven på dynen i barnevognen, så I kan komme ud på en gåtur eller hvis barnet skal sove ude i den friske luft.
Uanset om du fortrækker at strikke et babytæppe i bomuld eller uld med en let strikketeknik, eller du er til mere avancerede mønstre, er vi leveringsdygtige med et hav af designs alt efter smag og behag. Med Filatos strikkekits til babytæpper finder du masser af inspiration og de skønneste ideer til at lave en klassiker til babyen. Ved at variere de enkelte elementer som mønstre, farver og detaljer opnår du vidt forskellige udtryk og kan tilføre dit eget personlige præg. Prøv at blande de kreative teknikker og broder babyens navn på tæppet- mere dedikeret bliver det ikke- eller kast dig ud i at strikke baner i striber som hækles sammen til et færdigt tæppe. Der er projekter på forskellige niveauer så alle kan være med fra nybegynderen til dig der har mere øvelse og erfaring med at strikke. Du har med vores spændende udvalg mulighed for at strikke babytæpper med de yndigste hulmønstre eller lave en variation i form af en praktisk pose som babyen kan putte sig i. Forkæl den mindste med et af vores babytæpper – vi giver dig et utal af fine modeller lige til at starte på.
Comments are closed.